Åh ja, strækmærker.

De fleste har en holdning til dem, og det er som regel ikke en positiv en omkring dem.

Hvis man googler strækmærker, så kan man købe alverdens cremer, der skulle hjælpe med at forebygge eller mindske strækmærker. Men der er ikke bevis for at noget af det virker.

De fleste får strækmærker som gravid, på grund af overvægt eller ekstrem sport.

Strækmærker skyldes overstrækning af elastiske fibre i underhuden. De starter som regel med at være blåviolette/rosa, men med tiden ændre de sig til at være som huden omkring.

Men hvorfor er det at vi har så meget imod dem? Er det fordi at alle de kendte er super tynde, ingen strækmærker har, har perfekte hvide tænder og ligner en model 14 dage efter at de har født?

Er det sådan vi gerne vil have at vi alle skal se ud? Er det sådan vi vil lære vores børn at man skal se ud for at passe ind? At man skal se sådan ud for at være normal?

NEJ!!

Jeg har selv været tyk, og derved fået strækmærker på maven og brysterne. Jeg har da syntes det var mega nederen at jeg havde dem. At man skulle prøve at skjule dem og at de konstant mindede en om en dårlig periode i ens liv.

Da jeg blev gravid med Storm fik jeg flere strækmærker på maven, de var røde og brede, og det så ikke særlig pænt ud. Men jeg viste jo at det kunne være en “konsekvens” af at være gravid. Nogle får dem og andre gør ikke, jeg var bare én af de “uheldige” der fik dem. Min graviditet var nem, eller kedelig, som min kæreste sagde, og det var en lille pris at skulle betale, i forhold til mange andre.

På et tidspunkt læser jeg noget en mor har skrevet. Hun sidder med hendes søn og de kigger på hendes mave. Hun virker ked af det over hendes strækmærker, men så siger hendes søn, at det er kærlighedstatoveringer fra ham og hans lillebror.

Jeg syntes det var så fint beskrevet. For det viser jo netop at man har båret rundt på noget i 9 måneder. At når man holder sit barn for første gang, så glemmer man alt det trælse der har måtte være indtil.

Her i min anden graviditet er mine strækmærker blevet større og røde igen, men selvom jeg syntes de ser trælse ud, så smiler jeg alligevel, for jeg har en fantastisk søn, og en mere på vej. Og så har jeg en mand der stadig syntes jeg er dejlig, selv med mine tigerstriber. Så er det ligemeget om jeg ikke kan passe noget tøj mere, min mave hænger mere og er større denne gang, og jeg er ved at dø i den varme vi har.

På disse billeder har jeg 5 uger til termin, og det har været grænseoverskridende at skulle vise dem til “hele” verdenen, men jeg tror også at det er sundt, ikke mindst for en selv.

 

 

Kvinder og mænd! Lær at accepetere jeres strækmærker. De fortæller en historie om jer. Om hvordan i er kommet til det punkt i jeres liv som i er ved lige nu.

Lad os sammen bryde tabuet!