Vi har holdt navngivning for Nohr. Vi havde også navngivning for Storm i tidernes morgen. Vi tror ikke på Gud og vi syntes at vores børn selv skal have muligheden for at vælge om de vil konfirmeres når den tid kommer. Eller måske det bliver en non-firmation til den tid? Uanset hvad, så må de selv bestemme.

Ligesom sidste gang, så havde vi bestilt maden udefra. Ikke fordi jeg ikke godt ville kunne lave det, men med 2 små børn og et kæmpe hus der også lige skulle gøres rent inden, ville jeg hellere tage det sikre valg. Man ved jo heller ikke hvordan de små arter sig op til.

Kagen lavede jeg dog selv, da jeg syntes det er lidt hyggeligt at kunne stå og pynte den.

 

Maden havde jeg bestilt fra Brix Catering. Vi ( læs: jeg ) havde valgt at det skulle være noget tapas, da det er noget alle kan lide. Og så havde jeg bagt nogle pølsebrød til ungerne, så jeg var sikker på at der var noget de også kunne li.

Der var masser af mad og vores gæster roste det rigtig meget. Så det vil ikke være sidste gang at jeg bestiller mad derfra. Lige lidt billeder af noget af maden :)

 

NÅ! men nu til kagen jeg lavede :)

Det var en kakaokage med grøn æblemousse, kyskager og friske bær. Det var en rigtig lækker kombination af det søde fra kagen og det lidt syrlige fra moussen.

 

Kakao kage: ( ca 2 alm springforme )

4 æg

540 g sukker

200 g smeltet smør

125 g kakao

173 g mel

1 tsk bagepulver

1/2 tsk vaniljesukker

 

Pisk sukker og æg

Tilsæt det smeltede smør lidt af gangen

Tilsæt de tørre ting lidt af gangen

Kommes i en smurt springform

Bages ved 150 grader i ca 35 min ( tjek kagen med en kødnål om den er færdig )

Afkøles i formen

 

Man kan sagtens komme lidt nødder i dejen også.

 

 

Grøn æblemousse ( Standard opskrift )

6 past. æggeblommer

75 g sukker

1/2 l fløde

400 g puré

6 blade husblas

1 øko lime

 

Sæt husblas i blød

Pisk æggeblommer og sukker helt hvide og luftige

Pisk fløde let ( creme fraiche agtig )

Puré lunes og husblasen smeltes deri

Kom limeskal i pureen

Pureen vendes forsigtigt i ægge/sukker blandingen

Flødeskummet vendes i ægge/sukker/puré blandingen. Pas på ikke at blande det for meget, så skiller det.

Kom moussen over kagebunden.

Husk at gem noget af det til halvkugle formene ( hvis man vil have det på kagen )

Sæt kagen på køl, i minimum 4 timer, men gerne natten over.

 

Hvis du har brugt noget af moussen til formene, så sæt dem på frost, så er de nemmere at få ud af formen. Bare husk at tage dem på kagen i god tid, så de lige når at tø lidt op inden kagen skal spises :P

 

Kyskager

41 g past æggehvider

83 g sukker

20 g flormelis ( skal i til sidst )

 

Pisk æggehvider stive

Kom sukker i lidt af gangen

Når massen er blevet “sej” kom flormelis i

Duttes i den ønskede form og størrelse

Bag ved 80 grader, til de er gennembagte, eller er som du godt kan li dem

 

 

Så er det jo bare at pynte kagen for man gerne vil have den. Jeg havde kommet noget grøn frugtfarve i fløden da jeg piskede den. Ellers brugte jeg kyskager, friske hindbær og blåbær, rød skovsyre og blomsterne derfra, citronmelisse og grøn glimmer.

Men man kan jo selvfølgelig pynte den lige som man gerne vil og i den farve man gerne vil have