DSC_0061 (2) (Medium)

Køleskabsgrød

Denne morgenmad sørger for at man er mæt længe :)

Det hele kan forberedes dagen før, så det kun skal samles om morgenen, hvilket jo er et kæmpe plus.

Hvis man ikke er vant til at spise grød, så skal man lige vænne sig til konsistensen.

 

Køleskabsgrød til 2 personer

  • 2 dl havregryn
  • ca. 2 dl mælk
  • 1 tsk ren vaniljepulver
  • 2-3 spsk skyr
  • 1 æble, revet
  • 1 spsk mandler ( andre nødder kan bruges )
  • 1 spsk valnødder ( andre nødder kan bruges )
  • 1/2 granatæble ( kernerne )

 

 

Kom havregryn, mælk og vaniljepulver i en skål

Rør det hele godt rundt og kom låg på

Stilles i køleskabet natten over

 

Dette kan gøres aftenen før : Riv æblet, hak nødderne og gør granatæblet klar

 

Dagen efter: Rør rundt i grøden og tilsæt skyr og revet æble

Smag grøden til, kom evt mere æble i

Kom hakkede nødder og granatæblekerner hen over grøden

Server grøden med det samme

 

DSC_0061 (2) (Medium)Her er der også pyntet med friske blåbær

 

“Lad vær at tælle hver time, men sørg for at hver time tæller.”