DSC_0201 (Medium)

Bagels

Så er der blevet afprøvet bagels, hvilket slet ikke var så svært som man skulle tro.

Opskriften er til 10 stk, men man kan sagtens lave dem lidt større

 

  • 25 gram gær
  • 3 dl vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk olie ( neutralt smagende )
  • 250 gram sigtemel
  • ca. 225 gram hvedemel – kom evt lidt grahamsmel i også
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Drys med sesamfrø, blå birkes eller hvad man ellers har

 

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt sukker. Lad det stå i en halv times tid indtil det skummer

Tilsæt salt, olie og sigtemel. Kom derefter hvedemelet gradvist i

Dejen æltes grundigt til den er glat og smidig

Lad dejen hæve i ca. 1,5 time

Tril 10 lange pølser á 25-28 cm

Form dem til ringe og tryk enderne godt sammen

Lad dem efterhæve i en halv time

Bring en stor gryde med vand i kog

Kog dejringene i 2 minutter så de hæver ( kog 2-3 stykker af gangen )

Tag dem op med en hulske og læg dem på en bradepande med bagepapir

Pensl dem med æg og drys med sesamfrø eller hvad man har

Bag dem ved 225 grader ( varmluft ) i ca. 15 min

De skal være pæne gyldne og lyde hult når man banker dem under bunden

Skal de fryses, er det bedst at ligge dem i en frysepose imens de stadig er varme

 

DSC_0200 (Medium)

DSC_0201 (Medium) DSC_0203 (Medium)

DSC_0209 (Medium)

 

“Det er det indvendige der tæller, men det udvendige der tænder.”